Indtil midten af 1970'erne var fremgangsmåden for at gøre indskud på spil den, at kunden måtte bevæge sig fra bod til bod, da hver bod kun forhandlede en type spil. Der var boder til indskud på hhv. vinder, plads, 1/2 væddemål og V-5 indskud. Registreringen af spil og beregningen af resultater krævede stort manuelt arbejde - spil blev registreret i 2-3 kopier, hvoraf 1 gik til kunden, 1 til beregningen og i visse spil, 1 til forstanderen til kontrol (indført efter der var et tilfælde af svindel i beregningen). Udbetalingen af gevinster blev foretaget i særlige boder - man kunne altså ikke få udbetalt sin gevinst i samme bod som man gjorde indskuddet. Denne opdeling af indskudsboder og udbetalingsboder gjorde at man økonomisk sørgede for at efter hvert løb flyttedes alle pengene (undtagen byttepenge) fra indskudsboderne til hovedkassen og igen til udbetalingsboderne.

Den tidligste måde at løse registreringen af spil og beregningen var særlige kvitteringer, som kun væddeløbsbanen anvendte samt opgørelser af indskud i de enkelte spilleboder, men dette viste sig ikke at være en tilstrækkelig sikkerhed. Man valgte derfor at indføre en mere omfattende registrering af spil i flere kopier, ofte vha. carbón-papir eller gennemslagspapir, hvor man så baserede beregning på sortering af disse kopier.

Der blev gennem tiden anvendt en hel række af forskellige maskiner baseret på stempler og hulle-mekanismer til at registrere spil - på museet er indtil videre udstillet en "togbillet" stempelmaskine med dertil hørende billetter samt en 1/2 spille-maskine fra 1950'erne - den "legendariske" frem-tilbage-frem-tilbage maskine.

Takket være en god mail fra en ivrig læser [LS] ved jeg nu at der blev anvendt et Bell Punch anlæg på Lunden. Dette system kørte parallelt med SWECO systemet omkring 1966.